TOP

Hesteudlejning

Hesteudlejning


Vi bor i et fantastisk område for ryttere og du er velkommen til at leje vore heste. Vi har pt 5 søde heste, lidt for en hver smag, som du kan benytte hvis du i forvejen kan ride. Hvis du er erfaren rytter kan du ride ture på egen hånd, – du får et kort udleveret. Du er også altid velkommen til at booke en guidet tur.

Hvor kan du så ride hen på vore heste?

Vi rider på egne marker, i Sperrestrup Skov, Slagslunde Skov og evt Ganløse Eged. Derudover er der småveje og stier der forbinder skovene i området. Vi synes selv vi har adgang til det bedste ride terræn man kan ønske sig, – stort og varieret og ikke alt for trafikeret.

vores smukke heste som du kan leje på time basis

Vores Heste

Vore heste er søde allround turheste, dog har Rosanne gået en del dressur. De er meget forskellige både mht størrelse og temperament. De lever i løsdrift hele året og ser aldrig et hestedækken. De går ude hele året, – men kan naturligvis gå i læ og ligge tørt. Om vinteren har de adgang til en stor græsmark og eventuelt engen så de ”græsser” næsten hele året.


Du kan finde mere information om priser, booking og betingelser her.