TOP

Om os

Vi, John og Tove, købte Nygaard i december 2006. Gården trængte til en kærlig hånd, opgaven bestod i at renovere, rydde op og få taget nogle af de gamle driftsbygninger i anvendelse igen.

Det synes vi selv er lykkedes. Hele gården ligner nu det vi drømte om. Et dejligt sted at være for os selv og vore dyr, og forhåbentlig også for vore gæster.

Vi lejer vore 4 heste ud til turridning, – og der er mulighed for overnatning hvis man booker en miniferie. Man kan ride på egen hånd eller vi kan ride med som guide.

Hele sommeren har vi køer og kalve nede på vores eng. Derfor kan du også købe kalve og oksekød fra disse dyr, – især om efteråret. Vi vover at påstå at vores kød er det mest bæredygtige kød der produceres overhovedet her i landet. Læs mere under Nygård Kød.

Og snart kan I også komme og brygge øl og lave mad hos os i vores nyrenoverede kostald. Vi har indrettet et stort brygrum og køkken samt et hyggeligt opholdsrum med gulvvarme og brændeovn og direkte udgang til “møddingen” hvor der i dag er græs, grillplads og solnedgang…..og måske der er nye kartofler og hindbær i haven…

nygaard 24

Nygaard set fra oven en sensommerdag