Hvad er hyggeligere end at gå en tur på engen en sommeraften og se på køer og kalve der trives i naturen?  Vore køer og kalve lever hele sommeren det frie liv på vores eng med adgang til alt det enggræs de kan æde. Og vi nyder dem hele sommeren!

Købere af kød hos os inviteres i løbet af sommeren til en spadseretur på  engen sammen med os, med udsigt til søer, græs, køer og kalve, – og resten af dyrelivet. Kom og se hvor godt de har det og hvor flot her er!

Til efteråret slagtes dyrene hos den lokale slagter hvor vi selv kører dem hen og I kan så købe velhængt kød og pølser fra dyrene. Kalvene hænger i ca 10 dage, ca 20 dage.

KØD

Vi vil gerne give dig muligheden for at smage rigtig kalvekød

En delikatesse som faktisk ikke kan købes mere, idet traditionel opdræt af sødmælkskalve heldigvis ikke finder sted i Danmark længere.

KALVEKØD

Vore kalve er krydsningskalve. Koen er jersey, tyren er en kødkvægsrace. Det sikrer super kødkvalitet fra jersey og større daglig tilvækst fra kødkvægsracen, – og dermed at mælkeproducenten vi køber dyrene hos kan sælge overskudskalvene.

Du køber en kvart velhængt (ca 10 dage) kalv, ca 15- godt 20 kg uden ben, som er pakket i poser hvorpå der står hvad der er i og som er klar til fryseren. Det fylder godt en skuffe i en skabsfryser. 

Kødet koster 107 kr/kg, incl slagtning, partering, pakning og moms, men excl ben og indmad. Det kan du få med gratis, hvis blot du bestiller i forvejen.

Priser

BØFKØD

Kød fra bagparten – også kaldet bøfkød
Det er her man finder det bedste oksekød til stege og bøffer.
Herunder højreb/entrecote, tyndsteg/T-bone, mørbrad, tyksteg, culotte, cuvette, tyksteg, yderlår, og klump. Heraf kan man skære bøffer og mindre stykker til spyd, wokmad, benløse fugle osv.
Det velhængte kød (knap 3 uger) leveres i poser med navn, lige til at putte i boksen, – eller til at skære i mindre stykker efter egne ønsker.
Bestil portioner á ca 3 kg. Vi kan ikke garantere frit valg, – men forsøger at lave gode portioner til jer alle når I kommer. 

Priser

HAKKET OKSEKØD

Kød fra dyr der har levet af græs hele sommeren smager fantastisk, – det gælder også hakket kød.
Vores oksekød indeholder ca. 8% fedt, så der er masser af smag uden at det bliver for fedt.
Minimumbestillingen for hakket kød er 3 kg.
Vi sælger kødet frosset i 500 gram vacuum pakker (fra de køer der anvendes til pølser) og friskhakket i portioner á 3 kilo. Det ufrosne kød kan I selv pakke i passende portioner. 

Priser

SIMREKØD

Kød fra forparten (vi kalder det simrekød)

Her finder man oksekødet med masser af smag, – hvis man lige vil vente lidt længere på det.

Men efter mange timer i gryden får man en fantastisk smag når man tilbereder bovkød, kam, bryst, oksehaler, ossobuco, skank mm. Put kødet i gryden og evt i ovnen til frokost. Så passer det sig selv og er klar til aften!

Bestil portioner á ca 3 kg. Vi kan ikke garantere frit valg men vi forsøger at lave gode portioner til jer alle. 

Priser

PØLSER OG RØGVARER

En del af kødet fra køerne hakkes lige efter slagtning og laves til superlækre spegepølser, grillpølser og oksemedister.
Pølserne ryges, – og det samme bliver inderlår
Efter tørring i ca 14 dage vejer spegepølserne ca 700-750 gram stykket og er spiseklare. Pølserne kan fryses eller vacuumpakkes. I køleskab holder de sig som andre pølser.
Grillpølserne er oksefrankfurtere men indeholder nok mere kød end sædvanlige grillpølser så man kan ikke spise lige så mange….. Grillpølserne sælges i 1 kg portioner.
Vi får også lavet medisterpølser og der er smagsprøver på udleveringsdagen. De bliver som regel revet væk, – så bestil, så er der også til dig!
Inderlår ryges let og kan f.eks. anvendes som Italiensk Bressaola eller som Carpaccio. Utroligt lækkert, skåret i tynde skiver (skæres bedst efter 2-4 timers optøning indpakket i viskestykke i køleskabet, – hvis man ikke har en pålægsmaskine.)

Priser

Vi sælger tre varianter spegepølser

 

Oksespegepølse
(“alm” spegepølse)

 

Chili pølse
(bl.a chili, paprika, spidskommen)

 

Italiensk pølse
(bl.a fennikel, paprika, chili)

 

Andre pølser og røgvarer vi sælger

Grillpølserne 

Oksemedister

Røget inderlår 

 

Vi serverer smagsprøver efter sommerens engvandringer, så der får I lejlighed til at smage.

Røgvarer er bestillingsvare efter først til mølle princippet.

Priser

Hør mere og bestil kød

    På gruppen Nygaard kødsalg vil vi gerne dele nogle af alle de dejlige oplevelser vi har henover sommeren med vore køer og kalve nede på engen. Derudover vil vi gerne muliggøre at vi alle kan dele tips, tricks og opskrifter på mad lavet med vores kalve- og oksekød.
    Vi er stolte af vores koncept som jo er win-win-win. Vedligehold af vores eng og salg af kalvekød og oksekød af uovertruffen kvalitet fra dyr hvor dyrevelfærd og bæredygtighed er helt i højsædet!